Indvielse af Kattebjerg Hundeskov
 

Indvielse og "dåb" af vores nye Hundeskov:

Så kom den store dag, Fredag d. 16. Juni 2006, vores nye Hundeskov skulle officielt indvies.

10 Hundeejere var mødt i god tid før indvielsen og præcis kl. 13:00 begyndte det desværre at regne.

Den endelige åbning blev foretaget da Jesper med Buller blev lukket ind på det store areal.

Skovfoged Anders Hersø Pedersen fortalte om skoven og svarede på spørgsmål fra de fremmødte medens vi gik rundt i skoven.

På området lige fremme for lågen vil der en del af året være en sø. Omkring søen og til venstre for lågen, vil i løbet af i år blive harvet, således at ukrudt bliver holdt nede. Til foråret 2007, vil der blive sået eg, og samtidig vil der blive sået tyndt med rug for at give de rette vækstbetingelser for de nye egetræer.

Den vestligste ende vil stå urørt, idet dette område er fredet pga. 2 næsten usynlige gravhøje.

Mellem hegnet og Søhusvej, vil der blive plantet diverse buske og træer for at skabe et "skovbryn" til skoven.

 


Skovrider Søren Kirk Strandgaard holdt åbningstale, hvor han bl.a. fortalte at Skov- og Naturstyrelsen har set at Hundeskoven i Kirkendrup er på populær at der er risiko for at skoven bliver unødigt slidt. 

Søren Kirk Strandgaard fortalte endvidere:

-at man I hundeskove må lade sin hund løbe løs – men den skal dog være under kontrol, så man hurtigt kan kalde den til sig.

Når man færdes i den danske natur skal hunde altid være i snor. Medmindre man færdes på sin egen grund eller på stranden i perioden 1. oktober – 31. marts, så skal der være fast forbindelse mellem hund og ejer.

Kattebjerg Hundeskov bliver den 7 hundeskov på Skov- og Naturstyrelsens arealer i Fyns Amt. De andre hundeskove findes ved Ringe (Espe og Boltinge),ved Kirkendrupvej i Odense N, på den sydlige del af Feddet ved Brydegård,i den del af Vestermoseskoven ved Ejby og i Vestrevænge ved Lohals.

I takt med at der anlægges flere hundeskove skærpes kursen overfor løse hunde på de øvrige arealer. Mange mennesker er bange for løse hunde og det vilde dyreliv er sårbart overfor løse hunde – uanset størrelse. Fyns Statsskovdistrikt har fulgt udviklingen og der er steder, hvor der er en del hundeejere, der ikke respekterer reglerne. Vi håber på, at hundeskovene kan være med til at løse problemet.

Der er etableret ca. 2 Km grusvej på arealet.

Der er p.t. 1 bord/bænke sæt i Hundeskoven, som er placeret i den nordligste del, hvor der på et ca. 1 hektar stort område er sået græs. Dette område kan i øvrigt efter aftale med Fyns Statsskovdistrikt udlånes til foreninger.

Indlagt vand
Så til måske det bedste - for hundene - der er etableret en grøft, der året rundt forsyner en indhegnet sø med drænvand fra de omkringliggende marker. Vandet skulle kunne drikkes, så man kan godt sige at Hundeskoven har indlagt vand, hvilket jo har været et savn i den gamle hundeskov.

Resten af det nordlige areal er tilplantet med løv og nåletræer.

Markeringen af skovens åbning blev afsluttet på Parkeringspladsen, med Øl og Vand til de 2 benede, samt Hundeguffer til de fremmødte hunde.

Vi siger alle tak til Fyns Statsskovdistrikt for den dejlige nye kæmpe Hundeskov. Tak!


Indlagt vand, husk håndklæder :-)

   

 Til Toppen  Tilbage  Home Sitemap  Disclaimer  Info